Oversæt

Annoncer
Annoncer

Oversæt

Hvordan bruges denne online oversætter?
Det er meget enkelt: kopier eller skriv teksten som du ønsker at oversætte fra en bog eller webside, vælg det ønskede sprog på højre side og klik på forstørrelsesglas ikonet. Du behøver ikke engang at vide hvad det oprindelige sprog er; sprog genkendelighed gør dette automatisk. Det eneste du skal gøre, er at vælge det ønskede sprog.

Hvad er oversættelse?

Oversæt er en proces, hvor oversætteren omskriver en tekst fra det oprindelige sprog til det ønskede sprog, samtidig med, at meningen bevares. En af de første oversættelser var den Sydvest – Asiatiske oversæt af Gilgmesj’s epos 2000 f.Kr. Oversæt af ordsprog (sproglige træk, udtryk, fraser) er ofte ukorrekte eller udeladte fra det oprindelige sprog. Dette kan føre til en udvidelse af det ønskede sprog med brug af låneord. Oversætterens arbejde former et stort antal af sprog. Sprog er som de er i deres nuværende tilstand, på grund af oversæt. Siden 1940’erne prøvede ingeniører at finde en oversættelses maskine, da manuel oversæt var langsom og svær. Da internettet kom, blev oversættelse spredt over hele verden. Det finske ord for oversættelse er kääntäjä

Hvor pålidelig og præcis er oversætteren? 

Alle ved, at der er mange ordsprog og at vi burger en masse uklare ord. Når du hører en vag frase, kan du kun gætte den nøjagtige mening i den givne sammenhæng. Desværre er oversæt maskiner og computere ikke i stand til at udføre dette på nuværende tidspunkt. Selvom de oversæt ordene korrekt, kan de ikke skabe grammatiske korrekte sætninger hver gang. På trods af dette, forstår vi stadig teksten, takket være den avancerede teknologi. Der er et par online oversættere også vælge imellem. For eksempel Google oversæt (Google translate), Bing oversæt, babylon oversæt og så videre

Hvem har brug for denne form for oversættelse?

Denne side er lavet fordi at der stadig er brug for hurtige og gratis online oversæt. Hver dag bruger hundrede af mennesker denne side, i stedet for ordbøger, til at oversætte tekster, sætninger og ord. Hvis du har modtaget et brev på Spansk, Tysk eller i et andet sprog, du ikke forstår, eller om du er interesseret i internationale nyheder eller artikler, kan du læse dem med det samme via vores side.

Hvordan virker oversæt?

I begyndelsen blev oversæt software lavet på nøjagtig same måde som når vi lærer sprog. Først blev ord og sætninger gemt, og så grammatiske regler og undtagelser. Problemet var, at der er så mange forskellige sprog og undtagelser, at dette førte til langsomme og upræcise oversættelser. For at rette op på dette, begyndte oversæt at bruge kunstig intelligens for at lære af tidligere oversæt, websider og artikler. Med hjælp fra disse, prøver de at finde modeller i teksten, og så prøver de at finde den mest passende mening og grammatik, som er brugt i disse modeller.

Hvad kræves for at bruge oversæt?

Alt det du behøver for at kunne bruge oversætteren, er en webbrowser og en internet forbindelse. Du har adgang til vores hjemmeside alle steder og altid, fra din computer, bærbar, notebook computer eller smartphone.

Er denne oversætter bedre end andre?

Nu om dage har vi mange muligheder for at oversæt noget med en online oversætter, men disse oversættelser er stadig ofte ukorrekte. Dog er Online oversætter en de mest præcise oversættere på internettet. Vi kan hjælpe om du har brug for Engelske, Tyske osv. ordbøger, tekster eller webside oversættelser, samt alle andre online oversættelser i over 39 sprog.


Oversæt – Den Danske Ordbog definerer at ”oversæt” på følgende vis:  ”mundligt eller skriftligt gengive (ord for ord) på ét sprog hvad nogen har sagt eller skrevet på et andet sprog”. Dette er selvfølgelig en meget begrænset definition, af hvad at oversæt er. Oversættelser handler principalt om, at gengive betydninger, mere end ord. På dansk kender vi for eksempel de sjove ”undersættelser”. En undersættelse er en direkte oversæt af lydene i et ord, totalt uden hensyn til meningen. Det kan for eksempel være på engelsk : ”He went up and down the staircase” der bliver til ”Han vendte på og ned på stærkassen”. Lydene er nogenlunde de samme, men meningen er totalt forvredet. Dette danske eksempel viser godt hvordan en oversættelse handler om meningen mere end formen, men det kommer vi tilbage til. En god oversættelse skal også kunne gengive mere subtile informationer, som for eksempel stemninger, kulturelle referencer og humor. Naturligvis er det langt nemmere at oversæt faglitteratur, hvori meningen er vigtigere end formen, hvor ideerne er mere betydningsfulde end æstetikken. Skønlitteratur på den anden side kan være næsten umulig at oversæt hundred procent korrekt, og digte er nok den sværeste type litteratur at oversæt, fordi kildesprogets lyde er ekstremt vigtige og næsten umulige at beholde på målsproget. Oven i købet er de følelser og tanker en lyd kan få til at blomstre hos læseren på et sprog aldrig de samme på et andet sprog. For eksempel kan mere gutturale lyde virke stødende og stærke for en dansker, men virke ganske almindelige for en tysker eller en hollænder.

Digtere

Nogle digtere, oversættere og forskere indenfor sprog, såsom tyskeren Walter Benjamin er kommet op med ideen at en digters mål burde være, som for alle littærere forfattere, at opnå universel forståelse af både mening og form. Dette kræver ekstrem habilitet med ens eget sprog og gør det nødvendigt for digtere at bruge andre metoder for at opnå den ønskede effekt, på trods af oversæt, såsom syntaks og rytme. At være universel er litteraturens kald, men dette er næsten umuligt for digtere.  På trods af dette, har nogle forfattere specialiseret dem selv i at oversæt. Edgar Allan Poes popularitæt i Frankrig er for eksempel et direkte resultat af Charles Baudelaires oversættelser af den amerikanske digters værker.

Forfatter i oversæt

Den russiske forfatter Nabokov, mest kendt for Lolita, har selv oversat mange af sine romaner fra russisk til engelsk eller fra engelsk til russisk og Walter Benjamin er verdenskendt for hans oversæt af Baudelaires og Prousts værker fra fransk til tysk. Noget alle store, moderne oversættere har til fælles er at de alle var specialister i forfædrene af næsten alle europæiske sprog: græsk og latin. Det var for eksempel Lenins utrolige talent for disse antikke sprog der gjorde det muligt for ham at oversæt politiske tekster til russisk fra en lang række vesteuropæiske sprog, germanske sprog, såsom tysk, inkluderet. Det skal dog siges at oversæt af marxistisk faglitteratur er langt nemmere end digte eller romaner, og endda en mange andre faglittære typer, da marxismen er en relativt moderne opfindelse med en klar intern ordbase der fra begyndelsen af var beregnet til internationalt brug.

Oversæt

Hvad skal en god oversætter stræbe efter? Han/hun skal prøve at opnå en troværdig oversæt. For at være troværdig skal det være sådan, at hvad der står i målsproget (sproget der oversæt til) gengiver på den mest præcise måde hvad der står i kildesproget (sproget der oversæt fra). Dette betyder at teksten i målsproget hverken tilføjer, underfortolker eller overfortolker. Det er ekstremt vigtigt, at oversætteren prøver at være så objektiv som muligt og ikke lader sine personlige fortolkninger og tanker inflyde på oversættelsen. Oversætterens stilling er på mange måder lignende en dommers. Begge har objektive inputs der skal respekteres så meget som muligt. For oversætteren er det kildesproget og dets meninger, for dommeren er det loven. Men alligevel skal begge give en intelligent fortolkning af disse inputs samtidig med at faktorer, der er for subjektive, såsom følelser og politiske meninger skal frasorteres fra fortolkningsprocessen. At oversæt er på en måde lidt ligesom at gå på linje. På den ene side kan nemt man falde ned i en overobjektiv, uinkarneret og uinspireret oversættelse, på den anden side er det ligeså let at falde ned i en oversættelse der ville være for personlig og meget hurtigt direkte ukorrekt. En oversætter skal også stræbe efter en form for autenticitet. Dette betyder at den oversatte tekst skal ligne så meget som muligt en tekst skrevet direkte på målsproget. Men er det muligt at lave en oversættelse, der er både troværdig og autentisk? Ofte er det vanskeligt at gengive den præcis samme mening på målsproget hvis man samtidigt vil lyde som om at målsproget er ens modersmål. Det kræver nemlig meget subtil viden om målsproget for at opnå en oversættelse på det niveau. Og jo mere subtil man er på et sprog, desto flere komplekse, underliggende betydninger kan man udtrykke. Og det er netop den slags implicite betydninger der kan ødelægge en oversættelses troværdighed, samtidig med at give den langt mere autenticitet. Det er også denne faktor der gør det langt sværere at oversæt digte, da de er baseret netop på disse implicitte betydninger.

For at komme tilbage til autenticiteten er denne central i oversættelser og illustrer en oversætters diskrete rolle. Der er nemlig et stærkt paradoks ved en oversæt job: han/huns arbejde er at få læseren til at glemme at han/hun faktisk har arbejdet. Det er lidt ligesom en forsvarspiller i fodbold. En forsvarspiller spiller godt hvis modstanderens angriber ikke kan skabe nogle farlige situationer, men det er disse netop farlige situationer, hvor en forsvarspiller ville kunne illustrere sig med en fantastisk tackle eller et rasende hurtigt comeback, der ville huske træneren på at forsvarspilleren eksisterer. Når man glemmer en angriber og dermed også forsvarspilleren der dækker ham op, betyder det at forsvarspilleren gør sit arbejde godt.  En oversætters situation er meget lignende: når det ikke kan mærkes at teksten er blevet oversat, når både meningen og autentificering er totalt respekteret, har oversætteren udført sit arbejde til perfektion.  Det er nemlig et arbejde, der udføres i skyggen af kreativ litteratur, et arbejde hvis mål er at blive glemt.

De første oversættelser historien kender til er Livius Andronicus’ oversættelse fra oldgræsk til latin af Homers Odysseen og oversæt af Septuaginta (også kendt som bare 70) fra hebraisk til oldgræsk, oversat af den jødiske diaspora i Alexandria. Begge kan dateres tilbage til omkring det trejde århundrede f. Kr. Men udover disse klassiske tekster, mener man at der er blevet oversat hundredevis faglitterære tekster både til kinesisk, persisk og sanskrit århundrede før Biblen og de romerske oversættelser. En meget grov oversigt over verdenshistorien gør det alligevel tydeligt, at oversættelser altid er blevet anset som hårdt, langsomt og i det hele taget upraktisk og unyttigt arbejde i mange situationer. I stedet for oversættelser har sociale eliter længe brugt et lingua franca, eller for at give en direkte oversættelse, et ”ærligt sprog”.

Et lingua franca er et sprog, der anses for at være et internationalt sprog, der kan forstås af alle indenfor et mere eller mindre kulturelt homogent område. Latin var for eksempel Europas lingua franca igennem hele Middelalderen og er det stadig i dag i den katolske kirke. Fransk var længe lingua franca blandt diplomater, OL-organisatører og cirkusfolk. Et lingua franca gør det muligt at undgå oversættelser og oversæt og gør i det hele taget kommunikation mellem folk med forskellige sprog langt nemmere og hurtigere. Siden starten af 1940’erne og de allerførste computerlignende maskiner har man også håbet på, at maskiner snart ville kunne udføre dette trættende og langsomme arbejde.

Men uanset hvor flydende man er i sit lingua franca og unanset hvor sofistikeret vore oversættelsesprogrammer er i dag, kan hverken den ene eller den anden fuldstændigt erstatte menneskelige oversæt. Dette kan nemt forklares. Et sprog er ikke kun ord og syntaks, men en levende og konstant skiftende legemliggørelse af et folks tankegang og kultur. Et sprog giver nemlig dens taler en række begreber og en speciel form for syn på verden, da tanker har brug for ord for at eksistere.  På trods af at praktisk forståelse selvfølgelig er mulig med et lingua franca, leder sådan et delt sprog ikke til rigtig kulturel forståelse mellem dens talere, og en komputer vil aldrig kunne gengive præcist de forskellige begreber og meninger, et sprog indeholder og de uendelige kombinationer der er mulige indenfor et sprog. Og hvis en computer nogensinde blev sofistikeret nok til at udføre dette, kan det kun vare et splitsekund, da sprog er levende og ændrer sig på måder der er uforudsigelige for en maskine. International forståelse, eller mere præcist udtrykket, interkulturel forståelse har derfor brug for oversæt. Oversættelser er dermed også en måde at bygge broer mellem sprog på og dermed også mellem folk, kulturer og lande.

Det er ikke uden grund at den Europæiske Union bliver ved med at oversætte de fleste af deres tekster til en række andre sprog end engelsk, på trods af at de fleste europæiske politikere taler flydende engelsk. For at opnå total forståelse er det nemlig ikke nok at dele informationer på et ”neutralt” sprog. Dette kan nemt forstås, når man tænker på, at risikoen for tab af en teksts betydning bliver større efter hver oversæt. Hvis for eksempel en tekst blev skrevet oprindeligt på dansk, bliver sendt til EU og oversat til engelsk for derefter at blive oversat igen til fransk eller tysk er der rimelige chancer for at noget af den oprindelige mening går tabt under processen for slet ikke at tale om mere subtile informationer og holdninger der kunne være udtrykket i den oprindelige, danske tekst. På den anden side, hvis oversættelsen var direkte fra dansk til, lad os sige fransk, er tabet mindre. Et lingua franca burde derfor aldrig totalt erstatte tosprogede oversættelser, direkte fra et sprog til et andet.

Der er store chancer for, at oversættelser bliver vigtigere og vigtigere i de kommende årtier, da vor økonomi bliver mere og mere international og alle lande og folk bliver mere og mere afhængige af hinanden. Men på endnu længere sigt, ser det også ud til at, desværre, oversættelser bliver mindre og mindre vigtige, da engelsk, som selv i dag bliver anset for at være et globalt og internationalt sprog nok snart bliver talt flydende af alle, eller i hvert fald af alle mennesker, der kommer til at være i kontakt med internationale affærer.

Comments are closed.